Picniqs event-kalender

Skønne events og oplevelser hos Picniq

Events, kultur og folkelige fællesskaber

Picniq er mere end mad, drikke og afslapning i parken. Vi ser os selv som et moderne forsamlingshus. Et sted hvor et væld af aktiviteter og events samles og udfolder sig. Konceptet hos os er at mad, oplevelser og hygge går hånd i hånd.

Vores events er planlagt, så I kan nyde jeres mad og drikke før, under eller efter eventet. Alle vores events hylder fællesskabet, at vi samles om måltidet og oplevelsen. Vi følger årets rytme og byder på arrangementer af enhver slags; Fællesspisninger, quiz-aftener, koncerter, brætspilsaftener, musik-bingo, sensoriske smage-aftener, litteratur-events, loppemarkeder, vinsmagninger, dialog møder om klima, bæredygtighed og regenerativ handling, yoga eller gymnastik i græsset, poetry-slam, startsted for løbeklubben, kunstudstillinger, havespils-konkurrencer i parken og meget andet.

Nedenfor kan du følge med i vores Picniq-kalender. Her kan du se noget af alt det vi byder på i den kommende tid, så du kan sikre dig billet til de næste arrangementer.

Vores events

Musik, oplevelser og fællesskab

MUSIKBINGO

20/03-2026

Endnu en legendarisk Musikbingo på Picniq – en aften med masser af glitter, grin og fællessang! ✨🎤

Stemningen bliver som altid høj, og luften kommer til at flyde over med alle de største hits fra 10’erne.

Kan du huske dem alle? Rihanna, Britney Spears, Ed Sheeran, Mø, Shakira…

💃🕺 DJ-Jonas Kvist byder op til store omkvæd og masser af dans, og sikrer som altid en playliste med alt det lækre, så du selv kan sammensætte din yndlings bingoplade og være sikker på gevinst.

Der bliver rig mulighed for at “Moves Like Jagger” eller twerke dig til en dansepræmie

Meld dig til nedenfor og drøm om fuld plade – der er nemlig rigtig fine præmier på spil!

Før runden starter, kan du fra kl. 17:30 mætte maven med mad fra vores Bingo-menu 

AFTENENS PROGRAM:
17:30: Døre åbner – og du kan bestille fra Bingo-menuen (Du har automatisk bord, når du køber billet)

Ca. Kl. 19.15: Skubber vi gang i Musikbingo, dans og højt humør.

22:00: Tak for i aften og på gensyn 🙂 

BILLETTER
Billet koster 100,- pr. person – inkl. bordbookning, en bingoplade og et glas vin, øl eller en sodavand.

Medbring dine bedste venner, naboer, kollegaer etc. til en festlig aften – hvor den største risiko er at du ikke har en stemme i livet tilbage når aftenen er slut

Ps. Du har automatisk bord, når du køber billet

“Der er åbenbart mere mellem himmel og jord”.

3 foredragsaftener med fællesspisning på Picniq

26/03 + 9/4 + 23/4 - 2026

 

Foredragsrække med fællesspisning på Picniq

“Der er åbenbart mere mellem himmel og jord”. 3 aftener med Chalotte Fruergaard, forfatter, bevidsthedslærer & spirituel mentor.

Chalotte deler ud af sine egne erfaringer og spejler dem i de videnskabelige teorier omkring bevidsthed og menneskets potentiale. Hun er inspireret af tidens forskere, bl.a. Joe Dispenza og Federico Faggin, med hvem hun også har personlige erfaringer. Hun har to podcasts om emnet
“Skab dit nye liv – en podcast om Joe Dispenza metoden” og “Åbenbart – spirituelle samtaler” (begge kan høres hvor du lytter til dine podcasts).

3 aftener med forskellige temaer

  • Forandringen – “Det store bevidsthedsskifte”
    Hvad menes, der med et bevidstheds skifte?
    Hvad betyder det for os? – og hvad kan vi se af tegn på det?
  • Hverdags spiritualitet, “Er jeg mærkelig?”
    At have et indre liv, og at erfare sin spiritualitet, kan skabe røre i relationer og sammehænge, hvad er vores erfaringer og hvordan kan vi forankre vores indre liv i en hverdag.
  • Manifestation “Formlen for skaberkraft”
    Alle taler om den! – men hvordan gør man?

Hold på hat og briller og bliv overrasket.

Du inviteres til en aften med … dialog, oplæg og spørgsmål – og lækker fællesspisning.

AFTENENS PROGRAM:
17:30: Døre åbner for gæster som har købt billet med fællesspisning (Du har automatisk bord, når du køber billet)

18.00: Fællesspisning med 3 lækre deleretter + dessert fra Picniqs køkken 

19.00: Dørene åbner for gæster, der har købt billet til foredrag.

19.15: Charlotte starter aftenens oplæg.

21:30: Tak for i aften og på gensyn 🙂 

BILLETTER

Billet koster Kr. 75,- pr. person

Billet inkl. fællesspisning – Kr. 350,- pr.person

Eller alle 3 aftener for kr. 200,- pr.person.

Ps. Du har automatisk bord, når du køber billet

Æggejagt Påskesøndag

5/4-2026

🐇🪺 Hjælp os med at finde alle de æg som påskeharen har tabt rundt omkring Picniq.

Mon ikke Picniqs påskehare igen år forsøger at gemme alle æggene? 🐣

Vi har brug for alle børn til at hjælpe med at finde dem igen.

Tag din mor, far, lillesøster, storebror, kusine eller bedste ven med, så I er flere til at lede godt og grundigt efter æg.

Hvis man samler nok æg, får man en lille påskegave

God æggejagt 🐣

Tidligere koncerter, oplevelser, events på Picniq

VINTERJAZZ 2026 på Picniq

30/1 - 28/2 -2026

Igen i 2026 er Picniq en del af Vinterjazz.

Vores Vinterjazz 2026 kalender er spækket med 7 lækre intimkoncerter.

Koncerter indendørs på Picniq er en ganske særlig nærværende oplevelse, hvor du kommer helt tæt på musikerne og kunstnerne.

Se hele programmet og alle de individuelle koncerter her i kalenderen.

BILLETTER
Alle koncerterne blive udbudt med 2 forskellige typer billetter.

> Billetkøb, der alene giver adgang til selve koncerten.
> Billetkøb, der både inkluderer koncertbillet og en flot menu fra Picniqs køkken. Dvs. muligheden for en samlet lækker oplevelse til både ganen og ørene.

God fornøjelse <3

Astro Buddha Agogo

26/2-2026

Vinterjazz’26-koncert på Picniq.

Astro Buddha Agogo indbyder til en oplevelse for både øjne, ører og hele kroppen, som kan nydes af publikum i alle aldre. Gruppen spiller med samme indlevelse og glæde uanset hvem de spiller for. 

Astro Buddha Agogo bliver rost for deres evne til at spille med en smittende energi på et højt kunstnerisk niveau, på tværs af genrer og først og fremmest til at tage deres publikum alvorligt.

 
 

PROGRAM FOR AFTENEN
17:30: Døre åbner for spisende koncertgæster
18:00: Servering af delemenu starter
19:15: Døre for øvrige koncertgæster åbner
20:00: Koncertstart 

 

BILLETTER

Der er to typer billetter til arrangementet:
> Den til 175,- inkl. koncert**
> Den til 495,- inkl. 4-retters delemenu*** og koncert*
 
*Vælger du billetten inkl. menu, vil der automatisk være reserveret et bord til dig kl. 17:30 til spisning og efterfølgende en plads ved koncerten.
**Vælger du billet til koncert, har du naturligvis en plads fra kl. 19:15.
***Dessert og drikkevarer kan tilkøbes på dagen.
 
 

God fornøjelse <3

Anders Koppel/ Henrik Dam Thomsen

25/2-2026

Vinterjazz’26-koncert på Picniq.

Oplev en unik duo med den legendariske hammondorganist og komponist Anders Koppel og en af landets førende cellister fra bl.a. DR Symfoniorkestret Henrik Dam Thomsen. 

For fem år siden virkeliggjorde de to venner en gammel, fælles drøm: at spille duo med deres helt specielle sammensætning af hammondorgel og cello. Den originale lyd, som de to musikere fremmaner, ejer en ganske særlig og anderledes skønhed. Deres individuelle virtuositet bliver forløst i inspirerede klange, smukke melodier og swingende rytmer både i den intime samtale og i større symfoniske fortællinger. Repertoiret består hovedsageligt af originale kompositioner skrevet af Anders Koppel, med enkelte indslag fra andre komponister samt friere improviserede passager, som fanger selve øjeblikkets nærvær. 

Træd ind i en verden af magi og fortryllende sammenspil fremført af to musikere, der begge nærmest synger på deres instrument.

Makkerskabet mellem Henrik Dam Thomsen og Anders Koppel strækker sig over 25 år og har omfattet utallige projekter, bl.a. Koppels musik til cross-over ensemblet Mad Cows Sing og til Copenhagen Cello Quartet, operaen Rebus, filmmusik, plade-indspilninger, samt utallige koncerter med forskellig besætning.

De har udgivet 2 CD’er: Still Life (2020, Dacapo) og Gently (2022, Cowbell) og medvirkede i 2022 og 2023 i den musikdramatiske succesforestilling Skoene ved Floden.

 
 
 

PROGRAM FOR AFTENEN
17:30: Døre åbner for spisende koncertgæster
18:00: Servering af delemenu starter
19:15: Døre for øvrige koncertgæster åbner
20:00: Koncertstart 

 

BILLETTER
Der er to typer billetter til arrangementet:
> Den til 175,- inkl. koncert**
> Den til 495,- inkl. 4-retters delemenu*** og koncert* 

*Vælger du billetten inkl. menu, vil der automatisk være reserveret et bord til dig kl. 17:30 til spisning og efterfølgende en plads ved koncerten.
**Vælger du billet til koncert, har du naturligvis en plads fra kl. 19:15.
***Dessert og drikkevarer kan tilkøbes på dagen.
 
 

God fornøjelse <3

Nathav - Mathilde Lunderskov

19/2-2026

Vinterjazz’26-koncert på Picniq.

Nathav skyller ind med foruroligende underspillet og gådefuld pop. Balancerende på kanten af afgrunden trækker Nathav en syndflod af ulykker og fortabte kærlighedsaffærer – med en snert af tilværelsens ulidelige lethed.

Bag navnet står Mathilde Lunderskov, der tidligere har spillet i Lovebites, Blake og Umatic. Med Nathav har Mathilde Lunderskov kastet sig ud i et mørkt elektronisk musikalsk univers, der virkelig viser, hvad den alsidige komponist og sangerinde har at byde på.

EP’en Moon River fra 2024 har med sin dvælende downtempo alt-pop, der spænder fra elektronisk blues til minimalistisk jazzy synth-pop, allerede fundet vej til adskillige internationale playlister og blogs – nu er et album under udarbejdelse, der forventes udgivet i foråret 2026.

Hendes stemme og stil sammenlignes ofte med Kate Bush og Goldfrapp, og Mathilde Lunderskov har da også altid haft en forkærlighed for den dramatiske lyd og overjordiske high pitch vokaler. Hun brød først lydmuren som forsanger i det banebrydende skandinaviske indiepopband Lovebites, med hvem hun udgav tre album. Efter bandets opløsning kastede hun sig ud i undergrundsmiljøet og grundlagde dreampop-noir-bandet Blake, som hun turnerede med i Europa og medvirkede på forskellige hiphop- og club-udgivelser. 

I 2010 dannede hun synthpop-duoen Umatic sammen med sin bror Lukas Lunderskov og udgav det kritikerroste album Ashes & Diamonds, som vandt en UMA og fik stor opmærksomhed fra internationale blogs som Nordic By Nature, NME, Ja Ja Ja Music, Band Of The Day, All Scandinavian, Good because its Danish osv.

Siden begav hun sig ud i et mørkere elektronisk popunivers med sit solo act Nathav, baseret på klaver, synthesizere og hendes stemme.

 


PROGRAM FOR AFTENEN
17:30: Døre åbner for spisende koncertgæster
18:00: Servering af delemenu starter
19:15: Døre for øvrige koncertgæster åbner
20:00: Koncertstart 

 

BILLETTER
Der er to typer billetter til arrangementet:
> Den til 175,- inkl. koncert**
> Den til 495,- inkl. 4-retters delemenu*** og koncert*
 
*Vælger du billetten inkl. menu, vil der automatisk være reserveret et bord til dig kl. 17:30 til spisning og efterfølgende en plads ved koncerten.
**Vælger du billet til koncert, har du naturligvis en plads fra kl. 19:15.
***Dessert og drikkevarer kan tilkøbes på dagen.
 
 
God fornøjelse <3

FASTELAVNSFEST (for børn)

15/2-2026

Picniq inviterer alle børn til Fastelavnsfest søndag d. 15/2 kl. 12-14.

Kom i dit sejeste kostume og vær med til tøndeslagning… Så er du med i dysten om at blive kronet som kattekonge og/eller -dronning. 

Fastelavnsfesten er for børn i alle aldre, så tag dine søskende, din nabo, fætter eller kusine med til en sjov dag.

Tilmelding er nødvendig vi linket nedenfor. 

Alle børn får en fastelavnsbolle og en lille overraskelse når tønden er slået ned.

Vi glæder os til at se din flotte, seje eller vilde udklædning <3

Julie Lind Quartet. **** KONCERETEN ER UDSAT til senere på sæsonen. NY DATO kommer snarest ****

14/2-2026

Koncerten med Julie Lind Quartet er desværre blvet udskudt til senere på året. Dato kommer snart

Julie Lind Quartet er et band, som på modig vis blander et gammeldags, romantisk jazzunivers med moderne poppede og folk’ede effekter. Julies vokal er sødmefuld og charmerende. Lyrikken er på den ene side umiddelbar og på den anden side underfundig med sin underspillede humor og melankoli. 

At lytte til musikken er lidt som København en fredfyldt søndag morgen før kl.9; ingen skal nå noget, men byen er stadigvæk i live – nogle er på vej hjem, mens andre er på vej ud. 

Man får associationer til kunstnere som Billie Holiday og Norah Jones.


PROGRAM FOR AFTENEN
17:30: Døre åbner for spisende koncertgæster
18:00: Servering af delemenu starter
19:15: Døre for øvrige koncertgæster åbner
20:00: Koncertstart 

 
BILLETTER
Der er to typer billetter til arrangementet:
> Den til 175,- inkl. koncert**
> Den til 495,- inkl. 4-retters delemenu*** og koncert*
 
*Vælger du billetten inkl. menu, vil der automatisk være reserveret et bord til dig kl. 17:30 til spisning og efterfølgende en plads ved koncerten.
**Vælger du billet til koncert, har du naturligvis en plads fra kl. 19:15.
***Dessert og drikkevarer kan tilkøbes på dagen.
 
 
God fornøjelse <3

Claudio Suriano + Mark Hurrell + Haim Peskoff

13/2-2026

Vinterjazz’26-koncert på Picniq.

Guitarist og komponist Claudio Suriano optræder med sin trio i en enestående koncert på Picniq under Vinterjazz for at fejre udgivelsen af Earth Calling og præsentere nye, endnu uudgivne kompositioner.

Claudios musikalske retning er både spændende og jordnær. Idet han spiller bas og guitar samtidig på sin hybridguitar, skaber han et dynamisk fundament for eksplorative improvisationer. Trioens sammenhængende interaktion resulterer i en optræden, der er ekstremt groovy, musikalsk og lyrisk, og som giver hver musiker plads til at udtrykke deres unikke musikalske personlighed.

Claudio siger: “Denne koncert giver os ikke blot muligheden for at præsentere Earth Calling og vores nyeste værker live, men også for fortsat at udfordre os selv til at finde nye perspektiver og tilgange til musikskabelse, samtidig med at vi bevarer en fælles kunstnerisk vision. Med andre ord er det en løbende udforskningsproces.”

Med Claudio Suriano på tenorsax medvirker den sjælfulde Mark Hurrell, en af Europas fineste saxofonister. Den talentfulde trommeslager Haim Peskoff styrker rytmen og artikulerer fængende grooves med en raffineret og ubesværet lethed. Sammen lover disse tre musikere en optræden, der udforsker forskellige grooves, udvider melodier og lader hver kunstner shine individuelt.

Dette arrangement er ikke blot en koncert; det er en lydmæssig rejse, du ikke vil gå glip af!


PROGRAM FOR AFTENEN
17:30: Døre åbner for spisende koncertgæster
18:00: Servering af delemenu starter
19:15: Døre for øvrige koncertgæster åbner
20:00: Koncertstart 

 
BILLETTER
Der er to typer billetter til arrangementet:
> Den til 175,- inkl. koncert**
> Den til 495,- inkl. 4-retters delemenu*** og koncert*

*Vælger du billetten inkl. menu, vil der automatisk være reserveret et bord til dig kl. 17:30 til spisning og efterfølgende en plads ved koncerten.
**Vælger du billet til koncert, har du naturligvis en plads fra kl. 19:15.
***Dessert og drikkevarer kan tilkøbes på dagen.
 
 
God fornøjelse <3

Vinterferie, Snobrød og skumfiduser på Picniq

Tirsdag 10/2 + Torsdag 12/2 -2026

I vinterferien inviterer vi alle børn – og deres forældre, bedsteforældre, fætre og kusiner – til hygge om bålet.

Tirsdag og torsdag i vinterferien forbereder Picniqs køkken en ordentlig omgang snobrødsdej. Når du har bagt dit snobrød, som selvfølgelig kan fyldes med marmelade, har vi skumfiduser klar til dessert.

Torsdag +Torsdag
Kl. 13–15: Snobrød & Skumfiduser

Da vi har brug for at vide, hvor meget dej vores køkken skal ælte, er tilmelding nødvendig.
> 25,- pr. barn – voksne i følgeskab med børn gratis.
Tilmelding via linket nedenfor.

Vi glæder os til at se dig til snobrødsbagning og hygge i vinterferien <3

Picniq bliver 3 år 🥂🎈🇩🇰 Vi byder på et glas bobler og balloner.

10/2-2026

🥂🎈🇩🇰 
Vi giver et glas bobler 
og en ballon til de yngste. 

Tiden går som bekendt meget hurtigt, når man har det sjovt.

Vores skønne Picniq baby fylder lige om lidt hele 3 år. 

…3 år så er man altså et stort barn.

Vi glæder os til at fejre fødselsdagen med jer og byde på en masse lækkert for både store og små denne dag.

🇩🇰 🥂Kom og skål tillykke med os… og svæv hjem med en hellium-ballon🎈🇩🇰

Vi glæder os til at se dig💃🎁🎉

Frankie + Live Johansson + Karen Johanne Pedersen *** KONCERTEN ER UDSAT til senere på sæsonen ***

6/2-2026

Koncerten med Frankie (Frank Hasselstrøm) m.fl. er desværre blvet udskudt til senere på året. Dato kommer snart

Frankie (Frank Hasselstroem) er kendt fra bl.a. The Savage Rose og Billie And The Bell. Han har gennem årene skrevet en masse forskellig musik, drømmende klaverstykker med filmmusik som inspiration. Frankie spiller til koncerten både klaver, trombone, guitar og keys. 

Med sig på scenen har han Live Johansson (Livestrings) + special guest. 

Det bliver garanteret en helt særlig aften!

 

PROGRAM FOR AFTENEN
17:30: Døre åbner for spisende koncertgæster
18:00: Servering af delemenu starter
19:15: Døre for øvrige koncertgæster åbner
20:00: Koncertstart
 
 
BILLETTER
Der er to typer billetter til arrangementet:
> Den til 175,- inkl. koncert**
> Den til 495,- inkl. 4-retters delemenu*** og koncert*
 
*Vælger du billetten inkl. menu, vil der automatisk være reserveret et bord til dig kl. 17:30 til spisning og efterfølgende en plads ved koncerten.
**Vælger du billet til koncert, har du naturligvis en plads fra kl. 19:15.
***Dessert og drikkevarer kan tilkøbes på dagen.
 
 
God fornøjelse <3

Solborg/Banke/Heebøll + Søndergaard

5/2-2026

Vinterjazz’26-koncert på Picniq.

Trioens indgangsvinkel handler grundlæggende om fokus på, hvordan materialet, gennem nærværende, synergisk og dynamisk samspil, kan forløses på stærkest mulige måde. Over tid har de udviklet en særegen gensidig forståelse og – med nogle lytteres ord – telepatisk spillestil. Som om alle i gruppen trækker vejret gennem samme lunger og skaber transparent, elastisk musik. Her lyttes og tales med omhu, respekt og nysgerrighed. 

Gruppens medlemmer har spillet og udgivet med så prominente navne som Pierre Dørge, Evan Parker, Egberto Gismonti, Django Bates, Herb Robertson, Josefine Cronholm, Susana Santos Silva, Peter Sommer, Niels Skousen, Bon Hiver og mange, mange andre.

Under Vinterjazz 2026 glæder trioen sig til igen at samarbejde med en af Danmarks nye unge løvinder:
– Vibrafonisten Viktoria Søndergaard. Hun har for nyligt bl.a. blæst spillesteder over hele landet omkuld med bandet BARYL og samarbejdet med Marilyn Mazur. 

Viktoria har en klar intuitiv forståelse for trioen og dens musikalske tilgang og udgiver i disse dage sit debutalbum “Music of Secrets”. Her er plads til både stiv kuling og mere poetiske briser.

Tilsammen udgør kvartetten en tour de force med nogle af de stærkeste stemmer inden for original dansk jazz netop nu.


PROGRAM FOR AFTENEN
17:30: Døre åbner for spisende koncertgæster
18:00: Servering af delemenu starter
19:15: Døre for øvrige koncertgæster åbner
20:00: Koncertstart
 
 
BILLETTER
Der er to typer billetter til arrangementet:
> Den til 175,- inkl. koncert**
> Den til 495,- inkl. 4-retters delemenu*** og koncert*
 
*Vælger du billetten inkl. menu, vil der automatisk være reserveret et bord til dig kl. 17:30 til spisning og efterfølgende en plads ved koncerten.
**Vælger du billet til koncert, har du naturligvis en plads fra kl. 19:15.
***Dessert og drikkevarer kan tilkøbes på dagen.
 
 
God fornøjelse <3

Pop-up efterfødselscafé

4/2-2026

Pop-up efterfødselscafé

– med fokus på efterfødselsernæring, blid yoga og fællesskab

Efterfødselstiden er lang – og uanset om du er nybagt mor eller har født for måneder eller måske år siden, kan kroppen stadig have brug for støtte, ro og ny viden.

Derfor inviterer vi til et pop-up arrangement med fokus på efterfødselsernæring og blid yoga, der støtter din krop i denne krævende sæson af livet.

Hvad kan du glæde dig til?

Let efterfødselsyoga

Fokus på bækkenbund og ømme ammeskuldre og nakke – små øvelser, du nemt kan lave stående eller siddende. Perfekt til kroppen i efterfødselsperioden.

Al bevægelse vil foretages siddende eller stående, så en yogamåtte er ikke nødvendig.

Oplæg om efterfødselsernæring

Der vil være oplæg om efterfødselsernæring med henblik på bedst at støtte kroppen i at genopbygge sig efter graviditet, hele efter fødsel samt sørge for tilstrækkelig energi gennem amning, søvnmangel og øget stress – så mors depoter ikke tømmes.

Lækker brunch fra Picniq

Der vil serveres lækker brunch fra Picniq – menuen vil stå på:

  • Økologisk filterkaffe eller te med mælk/havremælk 
  • Surdejsbrød med luftig smør, Vesterhavsost og solbærkompot 
  • Chiagrød med sæsonens kompot, mandler og lakrids crunch

Her vil der også være tid til at snakke, dele erfaringer og møde andre mødre.

 
Tidspunkt:
kl. 09.30-11
 
 
BILLETTER
Kr. 300,- inkl. kaffe, og let brunchmenu

 

Hvem er det til?

Efterfødselen er ikke kun den første tid efter fødsel, men en lang fysiologisk proces, der varer flere år efter fødsel. Dette arrangement er derfor både til dig, der lige har født og til dig, der fødte for længe siden, men som gerne vil klædes på til at støtte kroppen i en tid med mange krav.

Babyer er selvfølgelig velkommen💛
Lyder det som et lille pusterum, du kunne bruge?

 

Du må gerne samtidig med tilmelding og billetkøb svare på følgende spørgsmål:

– Har du baby med? eller kommer du alene?
– Hvornår har du født? 

Send meget gerne dine svar til Tara Saecker tara@tarasaecker.dk, så kan oplægget skræddersyes bedst muligt.

Har du spørgsmål til arrangementet, er du også meget velkommen til at kontakte oplægsholder Tara Saecker tara@tarasaecker.dk

Mvh.
Biopat og yogalærer Tara Saecker og Picniq

 

MUSIKBINGO - Grand Prix "Alle de sange du kender..."

30/01-2026

 

– Musikbingo Grand Prix – en aften med glitter, grin og fællessang! ✨🎤

Kom og skrål med på alle de Grand Prix-hits, du kender og elsker – fra de danske klassikere til de største Eurovision-øjeblikke.

DJ-Jonas Kvist skyder 2026 i gang med bobler. Så tag dit vildeste Grand Prix-outfit på, find palietterne frem og gør dine Grand Prix-dansesko klar 💃🕺

Det bliver høj stemning, store omkvæd og masser af douze points – måske også til dig!

Meld dig til nedenfor og drøm om fuld plade – der er nemlig rigtig fine præmier på spil!

Før runden starter, kan du fra kl. 17:30 mætte maven med mad fra vores Bingo-menu og skåle godt nytår med os på Picniq og dem du har taget under armen denne aften

AFTENENS PROGRAM:
17:30: Døre åbner – og du kan bestille fra Bingo-menuen (Du har automatisk bord, når du køber billet)
19:00: Vi skåler godt og ønsker et godt 2026

19.15: Skuber vi gang i Musikbingo Grand Prix 
22:00: Tak for i aften og på gensyn 🙂 

BILLETTER
Billet koster 100,- pr. person – inkl. bordbookning, en bingoplade og et glas bobler. 

 

Medbring dine bedste venner, naboer, kollegaer etc. til en festlig aften – hvor den største risiko er at du ikke har en stemme i livet tilbage når aftenen er slut

Ps. Du har automatisk bord, når du køber billet